Udestuer/Vinterhaver

Hvad enten du kender det som en udestue eller en vinterhave, tales der i princippet om det samme: en del af hjemmet, der kan give familien flere timer i solens varme inden døre. 
 
Udestuer/vinterhaver er tilmed væsentlig bedre isoleret i dag end tidligere, så husets nye rum er en rigtig god investering, hvis du overvejer at bygge om. 
 
Kyed Byg har stor erfaring og ekspertise indenfor udestuer/vinterhaver, så kontakt os og hør om de mange muligheder.

Mere sol - hele året

En Skjern Udestue bringer lys, luft og have lige ind i stuen og resten af boligen og bliver ofte hjemmets mest populære rum. 

Det er ikke tilfældigt, at både de grønne planter og mennesker stortrives her: Det giver glæde og velvære at mærke solens stråler gennem de store glasfelter, og med moderne glas og ventilation bliver udestuerne behagelige at være i hele året. 
 
Udestue eller vinterhave – hvad er forskellen?
Udestue og vinterhave er i realiteten det samme. Da vi hos Skjern Udestuer begyndte, var det udestuer, der blev solgt, dengang helt uden isolering. Tiderne skifter, og i dag har vi begrebet vinterhave: en udestue, som er meget bedre isoleret end tidligere. 

I dag bygger vi desuden med superlavenergi termoglas, med varm kant, bedre tagmaterialer og isolering i gulvet – men dog stadig uopvarmet. Der må ikke være permanent opvarmning i en udestue/vinterhave, men det er tilladt at benytte andre varmekilder som for eksempel brændeovne eller pejse.